ugeavisen.png
ugeavisen.png
  • Søg
  • Menu
E-aviser og tillæg
E-aviser og tillæg

Etik og rettelser
Etik og rettelser

Du er her: Forside  -  Melfar Posten  -  Julebyen er fuldendt efter stor donation fra Salling Fondene

Søg
Du er her: Forside  -  Melfar Posten  -  Julebyen er fuldendt efter stor donation fra Salling Fondene
Søg
Citykonsulent i Middelfart, Julie Kjeldbjerg, og varehuschef i Føtex, Steffen Bach, ser til Julebyens seneste hus, som er undervejs. Det er sponsoreret af Salling Fondene. Foto: Daniel Kofoed.
Citykonsulent i Middelfart, Julie Kjeldbjerg, og varehuschef i Føtex, Steffen Bach, ser til Julebyens seneste hus, som er undervejs. Det er sponsoreret af Salling Fondene. Foto: Daniel Kofoed.
For Ugeavisen.dk

  • Julemanden ankom vanen tro med båd til Middelfart. Han lagde til i Gl. Havn lidt efter kl. 16, hvorefter turen gik via Henner Frisers  Hus i Brogade til Torvet for at tænde byens juletræ. Foto: Peter Leth-Larsen
Julebyen er fuldendt efter stor donation fra Salling Fondene
DEL Af Daniel Kofoed , dako@jfmedier.dk
19. november 2019 kl. 09:01

Middelfart Juleby får sit fjerde julehus, efter Salling Fondene har sponsoreret 183.000 kroner, der skal gå til at ombygge en gammel skibscontainer til en hyggelig julestue.

Middelfart: Der er mere end almindelig travlt hos tømrer- og snedkerfirmaet Kolster i disse dage.

Det er julen, der nærmer med sig med hastige skridt. Sådan helt bogstavelig talt, selv om kalenderen fortsat er november.

For 25. november skal en gammel skibscontainer være ombygget til et splinternyt og fuldt møbleret julehus til Middelfart Juleby.

Tømrer- og snedkerfirmaet har kun haft omkring tre uger til opgaven, der plejer at tage det dobbelte eller længere tid.

Men det får ikke tømrer Torben Bak Pedersen til at få ekstra sved på panden. Det er ham, der har snedkereret de øvrige julehuse, der hver jul danner julebyen på Torvet i Middelfart.

- De (julehusene, red.) står lige herovre, så jeg kan gå over og kigge, hvordan det skal se ud, fortæller Torben Bak Pedersen.

Han erkender dog, at det i øjeblikket er lettere hektisk. To mand er på ombygningen, som foregår efter alle kunstens regler med isolering, gulv og vægge.

- Styrker handelslivet

Det er Middelfart Julebys fjerde hus, der er undervejs, og det er Salling Fondene, der står økonomisk bag byggeprojektet. Projektet blev udvalgt blandt en række sociale og bæredygtige initiativer.

Føtex er ejet af Salling Group, og det er tidligere varehuschef i Føtex Middelfart, Nick Bangsgaard, der fik idéen til at søge Salling Fondene om midler til et julehus.

Derefter blev julenisserne Julle og Tulle vækket af deres søvn, der blev hældt gløgg på termokande, bagt æbleskiver og tændt julemusik til den store julestjerne.

Og både varehuschefen og citykonsulent Julie Kjeldbjerg tegnede og fortalte så overbevisende om Middelfarts juleby, så Salling Fondene til sidst endte med at sige ja til at donere 183.000 kroner til formålet.

Julehuset bliver navngivet Sallinghus, og det er planen, at både foreninger, mindre butikker og forskellige kreative mennesker kan låne huset gratis til at sælge ting og sager fra i forbindelse med julehandlen, forklarer Steffen Bach, der i sommer afløste Nick Banggaard i chefstolen i Føtex.

Han glæder sig over, at Føtex på den måde kan være med til at støtte op om og skabe liv og julestemning i bymidten i årets travleste måned.

- Vi vil gerne være med til at styrke handelslivet i byen, understreger Steffen Bach, der har gode erfaringer fra sin tid i Føtex Faaborg, hvor Salling Fondene var med til at donere midler til at realisere en legeplads på havnen.

Byen er fuldendt

Middelfart Juleby består i forvejen af to julehuse samt Henner Friisers hus, der kom til i en mini-udgave i 2017.

Det er lokale kræfter, der får en håndfuld år siden åbnede den første juleby på Torvet i Middelfart.

Med sit fjerde hus har julebyen nu vokset sig til en rigtig by, konstaterer citykonsulent Julie Kjeldbjerg.

- Det har hele tiden været planen, at vi skulle have fire huse, så nu er julebyen fuldendt i første omgang. Man kan udvide byen, hvis man vælger det, men det er ikke på tegnebrættet lige nu, forklarer citykonsulenten.

- Det er fantastisk, at byen og erhvervene har stået sammen og bakket op om det her. Det er primært det lokale erhverv, der igennem tiden har betalt ind til det, siger Julie Kjeldbjerg.

Hun uddyber, at en håndfuld frivillige hjælper med optagning og nedtagning af byen - og julebyens udvalg er altid på jagt efter gode frivillige kræfter.

Udover det nye julehus bliver julebyen også udstyret med overdækkede borde og en sneboldvæg sponsoreret af FTC.

Julehuset Sallinghus bliver indviet 1. december fra klokken 12 af varehuschef i Føtex, Steffen Bach, og borgmester Johannes Lundsfryd (S). Der vil være julegodter og mulighed for at udfolde de kreative evner med eksempelvis dekorering af julehjerter.

Relaterede artikler
Klip ud og hæng op: Her er de vigtigste juledatoer i Middelfart
  • MelfarPosten Læs
    e-avisen
  • Tillæg og magasiner
  • Kontakt
  • Prisliste
  • Book en annonce
  • Book et banner
  • Har du ikke modtaget avisen?
  • E-profil

Ugens mest læste

Deltag her
Jul for store og små: Se alle billederne fra Middelfarts store julemarked her
Deltag her
Jul i Ejby: Håndbold med nissehuer på
Deltag her
Julestemningen kommer på hesteryg igennem Gelsted
Deltag her
Lisbeth har fundet nye veje
Deltag her
800 tilskuere så Den Røde Juvel
Deltag her
Se billederne: Middelfarts længe ventede, nye gågade indviet
Deltag her
Ny forpagter på bakkegrillen: Christina fandt en drøm på toppen af bakken
Deltag her
Peters Jul og min jul - om julens traditioner, dilemmaer og kompromisser
Deltag her
Nye bælter til unge kæmpere

Seneste nyt

Jul i Ejby: Håndbold med nissehuer på
Fyraftenssang med juletema
Gæt et peberkagehus
Peters Jul og min jul - om julens traditioner, dilemmaer og kompromisser
Lisbeth har fundet nye veje
Julestemningen kommer på hesteryg igennem Gelsted
Skole-elever ramte plet
Jul for store og små: Se alle billederne fra Middelfarts store julemarked her
Nye bælter til unge kæmpere
Tør du prøve det kolde gys? Avisen og vinterbadeklub inviterer til prøvebadning

Seneste nyt

Se billederne: Middelfarts længe ventede, nye gågade indviet
Rettelse: Choir Please spiller i byrådssalen - ikke i Julebyen
Vokseværk for julemarked hos Clay
Julekoncerter i kirkerne i Gelsted og Tanderup
Stærk debut: Tombola ryddet på en time
Vinderen er fundet: Brobygning Middelfart jubler over Torbens idé om en spilbutik med lounge
Julehjælp til trængte familier var på vej i vasken: Mobilbetaling skal gøre det nemmere at give en skilling
800 tilskuere så Den Røde Juvel
Floder af champagne på Galleri Hindhede
Programmet er klar: Open Air på Tvillingegården med Logan, Rossen, musicalstemmer og tyrolerstemning
Kranchauffører var i Palfinger Land
Deltag her
Læs mere her
Sytøj: Green Friday for mænd
Deltag her
Læs mere her
Esbjerg Ribe Varde Tønder
Lingeributik i Middelfart indgår i et nyt kædesamarbejde: - Vi vil udvikle fremfor at afvikle
Deltag her
Læs mere her

Jysk Fynske Medier

Alle ugeaviser under ugeavisen.dk er en del af Jysk Fynske Medier. Læs mere om koncernen her:

  • ❯ Læs mere om koncernen
Ugeavisen.dk forside