10. marts 2010 04:00
-
Send artiklen Ny bager snart klar i Nørregade til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Marianne Myntman har travlt med at gøre klar til åbningen af det nye bageri i Ejby.
Foto: PETER LETH-LARSEN
Foto: PETER LETH-LARSEN
Ny bager snart klar i Nørregade
Brian og Marianne Myntman overtager det lukkede bageri
Ejby: Der bor en bager i Nørregade - sådan har det været i Ejby gennem en menneskealder, men det seneste år har byens borgere måtte kigge langt efter det friske brød.
Byens bager gik nemlig konkurs, og lokalerne på Nørregade har stået til salg gennem længere tid.
Byens bager gik nemlig konkurs, og lokalerne på Nørregade har stået til salg gennem længere tid.
Det gør de ikke længere.
Brian og Marianne Myntman, der i forvejen ejer og driver Assens Bageri, har købt ejendommen og er lige nu i fuld gang med at indrette den, så butikken forventes at kunne genåbnes i slutningen af denne måned. Parret har haft bageri i Assens de seneste 10 år og har altså en stor portion erfaring med sig til byen.
Den daglige ledelse i butikken kommer bagersvend Claus Hedegaard til at stå for. Han har været hos familien Myntman i otte år og glæder sig til en ny udfordring med at få Ejby Bageri på skinner igen.
Marianne Myntman har i øvrigt tænkt sig at indrette forretningen i en romantisk stil.
Så den gamle bagerbutik i bygningen fra 1913 atter kommer til hæder og ære.