kundeservice
10. marts 2010 04:00 -

Send artiklen Et klip for en flødebolle til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:
Et klip for en flødebolle
Børn fra Baaring Børnehave og Asperup Børnehus kunne mæske sig i flødeboller efter at have klippet snoren til en ny og større Dagli' Brugs i Asperup.
Foto: PETER LETH-LARSEN

Et klip for en flødebolle

Børnehavebørn klippede snoren til nyrenoveret brugs i Asperup
Af Line Olesen

Middelfart: Børnehavebørnene fra Baaring Børnehave og Asperup Børnehus stod klar med saksen, da de skulle klippe snoret til en ny og større Dagli’ Brugs i Asperup i torsdags.


Efter en større ombygning, som har taget små 14 dage og kostet omkring en million kroner, kan brugsuddeler Lone Haugsted glæde sig over at have fået en butik med ny indmad og et 30 m2 meter større butiksareal.

Der var da også feststemning i butikken, hvor hylderne bugnede med varer, som stod på snorlige rækker.

Ægteparret Hoe var også mødt op for at støtte den nye Dagli’ Brugs.

- Vi har savnet den, mens den har været under ombygning, for vi køber jo stort set alle vores varer her, siger Sonja Hoe og tilføjer, at butikken ser meget flot ud.

Brugsuddeler Lone Haugsted håber på, at de lokale nu vil handle endnu mere i hendes butik, end de allerede gør.

- Vi har jo mange flere varer nu, så det håber jeg, at de lokale vil benytte sig af, siger hun.

Udover de lokale handlende regner Lone Haugsted også med, at strømmen af kunder fra efterskolen i byen, sommerhusområdet Båring Vig og de to campingpladser i området vil fortsætte.

Børnehavebørnene er nu nået ind i butikken, hvor de står og gnasker flødeboller - belønningen for deres flotte klip af snoren.


flexblock