Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

 
  • Del artiklen:

Lokal
reklamefilm
ligger
i toppen

Annonce:

Bedemanden Peter Klemmensen

Hos os er de efterladte i centrum!

Lokal reklamefilm ligger i toppen
Dennis Rudi Nielsen (Siddende) og Anders Lilkær håber at vinde konkurrencen om en reklame til Tuborg.
Foto: Hans Østergaard)

Artiklen er hentet i arkivet

Af Bodil Reimers

middelfart: Et kvarter før deadline var den sidste stump reklamefilm sendt ind til en konkurrence, der er udskrevet af Tuborg, og som i øjeblikket er til afstemning på internettet.

Den er lavet af Dennis Rudi Nielsen og Anders Lilkær, der begge trådte deres barnesko som filmfolk i det lokale ungdomsprogram Ung Zoom.

Siden de gik i klasse på Middelfart Friskole, har de lavet adskillige film og spillet sammen i flere bands.

- Der var lagt fire melodier ud på nettet, som vi kunne bruge til reklamefilmen, men det lå lige for, at vi selv lavede musikken, siger Anders Lilkær.

Til gengæld er der ingen dialog i reklamefilmen, for de har valgt en hovedperson, der er sjov bare at kigge på.

- Vi var enige om, at det skulle være Peter Kofoed. Han er én af de mest humoristiske personer, og han har været med til at tilføre filmen en hel del, siger de to filmmagere.

Ti film er nomineret til at deltage i en brugerafstemning på nettet, der følges meget intensivt af Dennis Rudi og Anders Lilkær.

Selv om flere af konkurrenterne har forbindelse med reklamebrancen, har de formået at ramme noget, internetbrugerne kan lide.

- Vi ligger og vipper mellem nr. et og to, siger Dennis Rudi, der naturligvis opfordrer alle sine venner til at stemme.

- Vi siger selvfølgelig ikke, at de skal stemme på os, men at de skal vælge den, de mener er bedst, siger han.

De går begge på gymnasium, men ellers fylder musikken meget i deres liv.

- Men da vi så den her konkurrence, kunne vi mærke, at det bare var noget, vi skulle. Vi startede med store ambitioner og en omfattende række special effekts, men det blev nødvendigt at skære fra, siger Anders Lilkær.

- Men skal passe på, det ikke bliver for rodet, og desuden er det eksamenstid.

Vinderne af konkurrencen får 15.000 kr. Sidste stemme kan afgives i midnatstimen op til 25. juni.

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70