Log ind

Kan du huske dengang?

  • Kan du huske dengang?
    1 / 3
    21 ud af en klasse på 27 mødtes 50 år efter, de forlod Vestre Skole.
  • Kan du huske dengang?
    2 / 3
    Tegninger fra dengang blev vist frem i skolegården.
  • Kan du huske dengang?
    3 / 3
    Carit Enevoldsen (i midten af billedet) var en af arrangørerne bag jubilæumsfesten, som strakte sig over to dage. Dag et med gensyn, rundvisninger og festmiddag. Dag to med besøg på høreapperatfabrikken Phonak.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Skoleklasse fra Vestre samledes til 50 års jubilæum
Af Pernille Frøkjær

MIDDELFART: Flaget var hejst og solen bød velkommen på Vestre Skole, da en flok gamle klassekammerater mødtes til 50-års skolejubilæum i skolegården.

- 21 ud af en klasse på 27 kommer. To har meldt afbud, fire er døde, fortæller Carit Enevoldsen, som har været med til at arrangere programmet.

Det bestod af både rundvisning på Vestre Skole og Kulturøen, en snak med borgmesteren om byens udvikling og syv retters festmenu i Byggecentrums restaurant.

Sidst klassen mødtes, var ved dens 25-års jubilæum. En sjov dag, som , husker Carit Enevoldsen.

- Vi er alle folkepensionister i dag, konstaterer han.

Et par håndfulde bor stadig i området og på Fyn, mens der er dem, der er rejst langt væk - målt i danske afstande.

Blandt andre Jens Asnæs fra Odsherred.

- Det er helt eventyrligt, og jeg er forbavset over, at jeg kan kende dem, fortæller han.

Og allerede i skolegården var der lagt op til, at sætningen; "Kan du huske dengang?" ville blive brugt indtil flere gange i løbet af dagen - og måske især aftenen.

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere