Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

 
  • Del artiklen:

Artiklen er hentet i arkivet

Der er ikke meget sne på disse kanter, men Maibritt Schaumburg fra Holse kører alligevel med slædehunde

Holse: Forventningsfulde hyl gjalder langt ind i skoven.

Ethvert rådyr i derinde må forlængst være forduftet.

Hundene ved godt, hvad de skal. De kender stedet, de kender rutinen, og de elsker det, der skal ske næst: De skal ud at løbe.

Men ikke bare løbe. De store Alaskan Malamuter bruges til at trække en slæde, men da det sjældent er en mulighed på disse breddegrader, så trækker de en vogn. Og det går stærkt. Omkring 17 kilometer i timen.

Hundenes ejer, Maibrit Schaumburg, bor i Holse.

I 14 år har hun brugt hundene til at trække en vogn med.

Det er gået hen og er blevet en familie-hobby, for også kæresten Mike Frahm er begyndt at bruge hundene til at trække, og datteren Katja Schaumburg er også interesseret i det.

- Jeg ville egentlig først have haft en Schäfer, men så så jeg et billede af en slædehund hos dyrlægen, og så fandt jeg ud af, at der var en dame i Ejby, der havde sådan nogle hunde, forklarer Maibrit Schaumburg, der efter at have mødt en Alaskan Malamute, måtte have sig sådan én.

Det blev ikke ved den ene.

- Jeg overtog nogle stykker fra nogen, der havde fået sig en Alaskan Malamute, men som ikke kunne magte det. Det er krævende at have disse hunde. Der skal opdrages på dem hele tiden, og gennem hele deres liv, forklarer hun.

Hund med egen vilje

Bag huset i Holse har hundene deres egen hundegård. Det skal til, for det er ikke til at have fire så store hunde inde hele tiden.

På skift får de lov at komme indenfor, og lige så store og hylende, de er, lige så stille og rolige familiehunde er de.

Når hundetraileren bliver sat på bilen, ved hundene godt, at så går turen ud i skoven. De elsker det lige så meget som Maibrit Schaumburg selv gør.

- Det er fedt at komme ud. Vi er ude hele vinteren, for hundene skal trænes. Jeg elsker at køre i skoven, siger hun.

De mange timers træning har også resulteret i et danmarksmeskerskab i 2014.

Men med en hund, der er bomstærk, omkring 40 kilo tung og har sin egen vilje, så er det nogle gange mere held end forstand, at man kan tage et mesterskab med hjem.

- Hvis de ikke gider at løbe den dag, så er det bare ærgerligt, siger Maibrit Schaumburg, derogså har prøvet, når hundene ikke kunne finde løbe-humøret frem.

Et mudderbad

Både Maibrit Schaumburg og Mike Frahm var i den forgangne weekend til DM for slædehunde.

Her deltog de i en kategori med en rute på 6,9 kilometer.

Men lige som hundene kan være stædige, så kan det danske vejr også være mere eller mindre altafgørende for, hvordan sådan et mesterskab spænder af.

- Efter at have kørt i noget der må have været Danmarks største mudderbad, endte Mike på en syvendeplads og jeg på en sjetteplads, forklarer Maibrit Schaumburg.

Men et mudderbad får ikke lov at ødelægge glæden ved at være sammen med de store hunde.

- Jeg kunne godt tænke mig at tage på ferie i Sverige og køre med hundene deroppe. Det er der mange, der har slædehunde, der gør, siger hun.

At køre en tur bag en slædehund er ikke kun forbeholdt dem, der har de store hunde.

Hvert år i vinterferien tager Maibritt Schaumburg og andre slædehunde-entistaster til Odense Zoo, hvor besøgende kan få lov at få en tur bag de store, glade hunde.

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70