Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

Nyt værksted for voldsomme biler

Nyt værksted
for voldsomme
biler

Annonce:

Olieskift fra 130 kr hver fredag

3 liter og oliefilter incl arbejdsløn og moms. HUSK AT BESTILLE TID!

Christian Brems har elsket at pille i motorrummet på amerikanske biler siden han var teenager. Her har han fingrene i en gammel Cadillac, der skal sættes i stand fra ende til anden.
Foto: Hans Østergaard
Af Poul Kjærgaard

FJELSTED: Så er der igen liv og aktivitet i autoværkstedet på Ejbyvej 51 i Fjelsted. 28-årige Christian Brems har netop overtaget autoværkstedet og den tilhørende privatbolig og åbnet forretningen US Pitstop.

Værkstedet er specialiseret i nyere amerikanske biler, og selv om den unge mekaniker knap er færdig med at indrette lokalerne, så hænger der allerede flere biler på liftene, da Melfar Posten er på besøg.

For nok er Christian Brems ny i omgivelserne på Ejbyvej. Men nogen nybegynder inden for reparation af amerikanske biler kan man bestemt ikke kalde ham. Han er udlært mekaniker og har blandt andet skruet i amerikanske biler på Leif Larsens autoværksted i Nørre Aaby, inden han blev selvstændig for tre år siden. De seneste tre år har han således repareret US-biler på sit værksted i Fredericia. Men her blev lokalerne for trange, fortæller han.

- Jeg fik så mange biler ind, at værkstedet blev for lille. Med det her sted har jeg fem lifte og plads til at udvide forretningen, fortæller manden , der både privat og professionelt er bidt af amerikanske køretøjer. I solen uden for værkstedet holder en stribe motorcykler - blandt andet hans egen gamle Harley Davidson. Det første eksemplar af slagsen fik han som 18-årig. Kort efter renoverede han sin egen Cadillac.

- Jeg arbejdede på den dag og nat indtil jeg kunne få den på gaden, fortæller han om sit første faste forhold med en amerikansk bil.

Siden har han haft mange andre, og da han som udlært mekaniker havde arbejdet for andre i nogle år, fik han altså foden under eget bord for et par år siden. I løbet af kort tid har han etableret sig en trofast og støt voksende kundekreds i hele landet.

- Det går rigtig godt. Hvis det fortsætter på den her måde, skal jeg have ansat en mekaniker. For jeg kan ikke selv følge med, siger manden, der vurderer, at han arbejder omkring 70 timer om ugen.

- Det gør ikke så meget, for jeg kan lide det, og min kæreste er indforstået med, at jeg bruger meget af min tid på bilerne, fortæller han. Læs hele Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis på mitfyn.dk Prøv Fyens Stiftstidende eller Fyns Amts Avis GRATIS i 21 dage
kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70
Nyhedsbrev