topbg
- Det er en gave at være forstander

- Det er en
gave at
være
forstander

Annonce:

Minicruise til Gdansk

Østersøens smukkeste cruise og hansestad - kun 595,- Find dit cruise

En afgående og en kommende forstander for Nørre Aaby Efterskole - og en far og søn. Kent Bauer Hansen (til venstre) går af som forstander til november, og bestyrelsen har allerede udpeget hans afløser - nemlig hans søn Kåre Bauer Hansen, der i dag er lærer på efterskolen.
Foto: Kristian Wraae Nielsen
Pension: Efter 30 gode år som forstander, glæder Kent Bauer Hansen sig til at få mere tid med sit barnebarn, når han går på pension til november
Nørre Aaby: Kent Bauer Hansen har været efterskoleforstander gennem 30 år. De første tyve år var han på Vesterdal Efterskole. De sidste ti har han været forstander på Nørre Aaby Efterskole.

- Som voksen kan du ikke være en del af noget, der er flottere. Det er ganske enkelt en gave at opleve de der ællinger (efterskoleelever, red), der bliver til svaner i den rejse, det er at gå på efterskole, fortæller Kent Bauer Hansen om jobbet som forstander.

Men til oktober bliver Kent Bauer Hansen 60. Derfor har han meldt ud, at det fra første november må være en anden, som sætter sig i forstanderstolen på Nørre Aaby Efterskole.

Til den tid har Kent Bauer Hansen også brugt halvdelen af sit liv i forstanderstolen. Men han er endnu ikke rigtig begyndt at tænke over, hvad tiden så skal gå med.

- Jeg har altid taget livet som det kommer. Så til november finder jeg nok ud af, hvad jeg gør. Der er stadig så lang tid til, siger forstanderen.

Søn overtager Kents job

Den afslappede tilgang til fremtiden er ifølge Kent Bauer Hansen selv en følge af 30 år som forstander.

Det er længe siden, han holdt op med at planlægge sin hverdag. For hvis man gør det, kan man ikke være tilstede i nuet, hvor en elev eller en lærer står og har brug for en.Kent Bauer Hansens afløser er allerede fundet.

På skolen går allerede en lærer rundt med præcis det samme efternavn, nemlig forstanderens egen søn Kåre Bauer Hansen på 32 år.

Og det er ham bestyrelsen og skolens lærere pegede på, da en ny forstander skulle ansættes.

Kåre har levet efterskolelivet hele sit liv. Han var ikke mere end en måned gammel, da Kent Bauer Hansen for første gang blev forstander på Vesterdal Efterskole.

- Jeg tror, at Kåre kommer til at lave meget færre begynderfejl, end jeg gjorde i sin tid, siger Kent Bauer Hansen.

Foruden en læreruddannelse og en diplomuddannelse i ledelse, som Kåre Bauer Hansen er ved at tage, er sønnens styrke ifølge den gamle forstander netop, at han altid har været i efterskolemiljøet.

Indtil videre styrer den gamle Bauer Hansen dog fortast Nørre Aaby Efterskole.

Men fra sommerferien begynder far og søn overdragelsen af forstanderposten. Og fra november, stå Kåre Bauer Hansen selv med ansvaret.

- Den dag, jeg går af som forstander, så holder jeg op, forsikrer Kent Bauer Hansen, som blandt andet glæder sig til, at han skal se mere til sit barnebarn.

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30