Ny tøjbutikåbneri Roerslev
Ny tøjbutik
åbner
i Roerslev
Annie Faurby (t.h.) åbner en ny tøjbutik i Roerslev. Konceptet er udviklet af Helle S. Andersen (t.v.)
Foto: Casrsten Bundgaard
Mode: Ny butik på landet vil have åbent når folk har fri
Roerslev: En ny og anderledes tøjbutik slår dørene op i Roerslev på fredag.Det er Annie Faurby, der slår dørene op for butikken Frk. Solkjær på sin gård på Blankegaardsvej 4. Navnet Frk. Solkjær har hun ikke selv fundet på - for butikken bliver en ny filial af den eksisterende butik Solkjær ved Kolding. Bag den står Helle S. Andersen, der selv har udviklet forretningskonceptet:
- Vi skal ikke ligge inde på strøget og have en cityforening til at bestemme åbningstiderne. Tværtimod - vi holder åbent, når folk har fri, og vi vil give en oplevelse, der er værd at køre efter, siger Helle S. Andersen.
Hun pointerer, at udvalget af tøj omfatter flere mærker, som man ellers ikke ser i butikkerne.
For Annie Faurby er det lidt et tilfælde, som gør, at hun nu åbner butik på hjemadressen.
- Jeg lærte Helle at kende gennem mit arbejde som børnehaveklasseleder på Koldibng Realskole, hvor hendes børn gik. Så begyndte jeg at handle i hendes butik. Og da jeg længe har gået med en lille drøm om at have min egen butik, gik det altså sådan, siger Annie Faurby.
- Jeg laver selv glaskunst, og jeg håber da, at jeg kan sælge noget at det sammen med Helles tøj. Det er hendes koncept. Vi skal levere god betjening og spændende tøj, som man ikke får andre steder, tilføjer hun.
Butikken er indrettet i en nyistandsat længe på gården og åbner på fredag kl. 13-18.
