Nye festivalfolk
Nye festivalfolk
Jesper Buch og Morten Vingaard Jespersen har forladt bestyrelsen for Rockland Fyn, der står bag Balslev Festival. Den nye bestyrelse består nu af Gitte Kyhe, Berit Froberg, Peter Grum (t.v.), Jakob Nordtorp og Søren Kock (bagerst til højre).
i Balslev
Gitte Kyhe og Jakob Nordtorp ind i ledelsen for Balslev Festival
balslev: Efter 10 år med næsten den samme ledelse er har Gitte Kyhe og Jakob Nordtorp afløst pr-manden Jesper Buch og den sponsoransvarlige Morten Vingaard Jespersen i bestyrelsen for Rockland Fyn, der står bag Balslev Festival.Gitte Kyhe og Jakob Nordtorp ind i ledelsen for Balslev Festival
Jesper Buch og Morten Vingaard Jespersen, der begge var med til at starte festivalen i sin tid, trækker sig på grund af travlhed i deres civile jobs.
Festivalen er dog ikke ny for Kyhe og Nordtorp, idet de har været med som hjælpere de sidste fire-fem år.
Selv om navneskiftene er sket uden dramatik, så er der udsigt til nye tider for festivalen, som sidste år satte rekord med flere end 1500 gæster.
- Selvfølgelig laver vi ikke om på det hele. Blandt andet har vi ikke planer om at gøre festivalen større, det er pladsen nemlig ikke til. Men det er altid godt med nye ansigter med nye idéer. Og vi ryster nok posen lidt og finder på nogle nye ting, siger den musikansvarlige Søren Kock uden at ville afsløre konkret, hvad der er undervejs.
- Men vi er kendt for at være en familiefestival. Og målet er at gøre Balslev Festival endnu mere familievenlig og finde på nye ting henvendt til børnene, siger Søren Kock.
Han fortæller, at de første bands til næste års Balslev Festival allerede er booket.
- Og vi har gjort et scoop ved at få fat i Waterline, som spiller Dizzy Mizz Lizzy kopier. Det er jo brandaktuelt efter originalernes nylige afskedsturné, siger Søren Kock.
