topbg

Alvorlig lussing
til Middelfart

Af Christen Seerup
2. division, vest

Aarhus Fremad – Middelfart 7-1 (1-1)

0-1 Martin Engels (23).

1-1 Mads Rosenberg (28).

2-1 Morten Korsgaard (57).

3-1 Peter Rask Jensen (63).

4-1 Rune Friis (74).

5-1 Lennart Kruse (78).

6-1 Lennart Kruse (80).

7-1 Nevres Pasalic (selvmål, 89).

Hvis folk på Nordvestfyn i denne uge er stødt på nogle unge mænd i bybilledet, der har haft unaturlige røde kinder, er det ikke fordi, der er udbrudt lussingesyge.

Det er blot Middelfarts Boldklubs fremmeste fodboldkarle, der lørdag eftermiddag fik en syngende lussing af Aarhus Fremad at køre hjem på.

Middelfart startede ellers ganske fornuftigt, og da Martin Engels midt i første halvleg sendte fynboerne i front, lurede overraskelsen.

Men føringen holdt kun i fem minutter. Aarhus Fremad udlignede og overtog teten i spillet, uden at det dog kom til yderligere scoringer.

I starten af anden halvleg havde Middelfart et par halvstore chancer, der sagtens kunne have resulteret i en ny føring.

Men i stedet lod århusianerne næverne tale.

Med seks mål på en halv time, heraf det sidste et selvmål af Nevres Pasalic, satte hjemmeholdet ganske eftertrykkeligt tingene på plads.

Med nederlaget dumpede Middelfart ned på tiendepladsen, mens Aarhus Fremad med sin nye placering med en andenplads bejler til oprykning.

Tophistorier netop nu

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30