28. juli 2010 04:00
-
Send artiklen Etnisk musik og film i Østergade til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Middelfart-rapperen Taron Khachaturjan kan opleves torsdag.
Foto: MATHILDE THYKIER MATHIASEN
Foto: MATHILDE THYKIER MATHIASEN
Etnisk musik og film i Østergade
Middelfart City:Mens byens handelsliv holder aftenudsalg på torsdag, holder Østergade Forsamlingshus noget, man med god ret kunne kalde et internationalt træf. For Dansk Flygtningehjælps frivilliggruppe i Middelfart har arrangeret en hel buket af indslag med forskellige etniske rødder.
Man kan blandt andet møde de bhutanesiske flygtninge, som Middelfart har modtaget 30 af siden efteråret. De tilhører et nepalesisk mindretal, som blev fordrevet fra Bhutan for godt 20 år siden, og kl. 17 vises en film om deres historie - med debat bagefter.
Man kan blandt andet møde de bhutanesiske flygtninge, som Middelfart har modtaget 30 af siden efteråret. De tilhører et nepalesisk mindretal, som blev fordrevet fra Bhutan for godt 20 år siden, og kl. 17 vises en film om deres historie - med debat bagefter.
Kl. 19.15 står der kurdisk folklore på programmet. Abdulla Abdo, der kommer fra syrisk Kurdistan, men nu bor i Middelfart, havde tidligere sin egen folkemusikgruppe i Syrien. I dag er gruppen spredt for alle vinde, og i Østergade Forsamlingshus optræder han alene med sang og tambur.
Janani Nagendran er en ung tamilsk sangerinde, som er født og opvokset i Middelfart. Hun er 21 år, studerer til diplomingeniør og går samtidig til klassisk indisk dans og musik og synger i et tamilsk band. Hun optræder kl. 20 med tamilske sange.
Klokken 20.30 slutter koncerten med rapmusik udført af duoen Taron og Sandra. 18-årige Taron Khachaturjan var en af hovedkræfterne i ”Med og uden - en forestilling om venskab”, som blev opført på Kulturøen i 2008.
Arrangementet i Østergade Forsamlingshus begynder kl. 14, hvor frivilliggruppen serverer kaffe, te, kager og etniske specialiteter. Peter Fribo tilbyder at tegne portrætter for en pris af 100 kroner, som går til det frivillige arbejde. Og så viser Satuski Kato original japansk origami.
Dørene lukkes kl. 21.30.