kundeservice
28. juli 2010 04:00 -

Send artiklen Seks arkitekter byder på ny retspsykiatri til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Seks arkitekter byder på ny retspsykiatri

middelfart: Efter endt prækvalifikation er seks arkitektfirmaer udvalgt til at give tilbud på totalrådgivningen i forbindelse med byggeriet af en ny retspsykiatrisk afdeling i Middelfart. De slap igennem nåleøjet ud af 18 ansøgere.

Følgende arkitektfirmaer er sammen med deres underrådgivere med i opløbet om at blive totalrådgiver på byggeriet til knap 237 mio. kr:

Arkitema K/S, Cubo Arkitekter A/S, Creo Arkitekter A/S, KPF Arkitekter A/S, White Arkitekter A/S og Århus Arkitekterne A/S.


I Psykiatrien i Region Syddanmark er der glæde over, at så mange har ønsket at deltage i prækvalifikationen, og der er høje forventninger til de seks udvalgte firmaer.

- Vi glæder os rigtig meget til at se, hvordan arkitekterne vil omsætte byggeprogrammets mange tanker og visioner, siger Agnete Philipsen, som er direktør for det psykiatriske og det sociale område i Region Syddanmark.

- De udvalgte firmaer indgår alle i et samarbejde med andre rådgivere, og det betyder, at vi både kan få erfaring, driftssikkerhed og nyskabende ”sprælskhed” med i pakken. Det kan der kun komme spændende byggeri ud af!

De seks udvalgte firmaer har nu indtil 17. august til at give deres tilbud.

Herefter bedømmer Psykiatrien i Region Syddanmark de indkomne forslag, og det forventes at vindertilbuddet godkendes og offentliggøres den 3. september 2010.

I forbindelse med godkendelsen af psykiatriplanen i december 2007 blev det besluttet, at retspsykiatrien i Region Syddanmark skal samles og udbygges i Middelfart.

I alt skal der være 70 retspsykiatriske sengepladser foruden en almenpsykiatrisk afdeling med 36 pladser. Foruden ombygning af eksisterende arealer skal der udvides med ca. 7900 m2. Den samlede pris er knap 237 mio. kr. Byggeriet forventes at være færdigt ved udgangen af 2012. Byggeprogrammet blev godkendt af regionsrådet den 31. maj 2010.


flexblock