topbg
Italiensk inspireret aftenudsalg

Italiensk
inspireret
aftenudsalg

Annonce:

Ludomani

Gratis behandling til spilleafhængige og nærmeste pårørende

Citychef Hanne Grønberg.
Foto: Hans Østergaard
Middelfart City: Når Middelfarts gader torsdag aften den 29. juli forhåbentlig er fyldt med humørspredende folk, er det med et italiensk islæt.

- Vi har valgt italiensk aften som temaet til årets open by night, fortæller citychef Hanne Grønberg.

- Jeg har sådan et billede af Lady og Vagabonden i hovedet, så alle butikkerne har fået en ternet dug, italienske flag og guirlander, så jeg håber, at der står cafeborde med ternede duge ned gennem hele gågaden.

Den italienske stemning skulle gerne forhøjes af, at Clerici Duo med deres guitarer går rundt i gaderne og synger italienske sange og slagere.

- Det må blive en stor Lady & Vagabond-aften, smiler Hanne Grønberg.

Børnene er måske ikke så opmærksom på, hvilket nationalt tema aftenen har, men der er sandelig også sørget for underholdning til de små.

- Der kommer en ansigtsmaler, der hedder Paliette, der laver nogle meget fine eventyrlige motiver, oplyser citychefen- Og så er der et lille Tivoli i Jernbanegade med blandt andet en fiskedam og en lille karussel.

- Men i bund og grund er det jo de gode tilbud og slutudsalget, det handler om. Der skal nok være mange, der kan gå hjem med et rigtigt godt køb, understreger Hanne Grønberg.

- Og så er der garanteret mulighed for at købe en grillpølse undervejs gennem byen.

Parkering og gågade

Som sædvanlig bliver en del af gadenettet lukket for biler mellem klokken 14.00 og 22.00, så det i det tidsrum fungerer som gågade.

Det kommer til at berøre både Jernbanegade og Østergade.

- Men er jo masser af muligheder for at parkering og der vil stadig være mulighed for at komme ned og parkere i P-huset og på pladserne i Havnegade, forklarer citychefen.

En af de store aftener

- Open by Night og julemarkedet er de to dage, hvor der plejer at være rigtigt mange mennesker i byen.

- Der er jo tradition for, at folk til Open By Night, netop hjemkommet fra ferie, mødes med naboer og venner i byen, mener Hanne Grønberg.

- Vejret betyder meget for, hvor mange der kommer. Det perfekte vejr er 21 grader lettere skyet og så tørvejr mellem klokken 16-22.

Tophistorier netop nu

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30