kundeservice
09. juni 2010 04:00 -

Send artiklen Ejby-pige overtager hovedrolle i Chess til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:
Ejby-pige overtager hovedrolle i Chess
Anne Cecilie Nesager Røge fra Ejby får en af de kvindelige hovedroller i musicalen Chess.

Ejby-pige overtager hovedrolle i Chess

Anne Cecilie Nesager Røge sprang straks til, da en anden sprang fra
Middelfart:Den ene kvindelige hovedrolle i musicalen Chess i Lillebæltshallerne den 3. september var egentlig besat. Men da pigen pludselig sprang fra på grund af et jobtilbud fra Det Ny Teater i København, så sprang Anne Cecilie Nesager Røbge fra Ejby til.

2 anbefaler denne artikel

Det er rollen som som russerens hustru, Svetlana, Anne Cecilie skal udfylde. Hun skal bl.a. synge Elaine Paige hittet, "I Know Him So Well".

- Der var ikke rigtig tid til at stable en ny audition på benene, så jeg blev nødt til at gå i tænkeboks for at finde ud af hvad vi så skulle gøre, fortæller musicalens producent Michael Bentholm og fortsætter.

- Men jeg behøvede ikke at tænke over det så længe. For nærmest dagen efter tikkede der en mail ind fra lokale Anne Cecilie, der godt kunne tænke sig at være med i Chess. Vi hørte hende så synge, og der var slet ingen tvivl. Hun synger fantastisk dejligt! Så det var jo heldigt for os begge to, slutter Michael Bentholm.

Anne Cecilie Nesager Røge bor ved Ejby og arbejder til daglig på Energinet.dk i Fredericia. Hun er dog på ingen måde nogen sanglig novice, da hun tidligere har taget en sangeruddannelse hos én af landets førende sangcoaches, Katrine Sadolin. Det fynske publikum har sikkert også oplevet hende ved forskellige lejligheder, da hun ofte er ude og optræde sammen med sin mand, sanger og skuespiller Kim Røge.

Og så skal det i øvrigt bemærkes, at billetsalget går strygende. Så vil man gerne ind i Lillebæltshallerne og sætte sig på én af de tilbageværende gode pladser, så skal man ikke vente alt for længe. Billetterne kan købes igennem Fyensbilletten og Middelfart Turistbureau.


flexblock