10. marts 2010 04:00
-
Send artiklen Avatar i tre dimensioner til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Avatar i tre dimensioner
Panoramabiografen investerer i det nyeste inden for 3D-udstyr
middelfart:- Med investeringen hører vi til i biografernes absolutte superliga, siger direktør for Panoramabiografen i Middelfart, Lars Broen, der nuinstallerer den nyeste såkaldte RealD 3D teknik i sin store biografsal.
Panoramabiografen blænder op for den tredje dimension torsdag den 25. marts med en repremiere på filmen "Avatar", der er den hidtil mest indtjenende film i verdenshistorien.
Samme dag har Panoramabiografen premiere på filmen "Sådan træner du din drage", som også vises i 3D.- Gode film bliver endnu bedre i 3D. Teknologien giver billedet et fantastisk dybdeperspektiv, så man næsten føler, man selv er med i filmen, siger Lars Broen og fortsætter.- I gamle dage var 3D-film noget med rød-grønne papbriller, men i dag er det almindelige briller, så farverne står, som de skal, bare meget klarere. 3D-brillerne er endda lavet sådan, at man sagtens kan have dem ud over sine almindelige briller. Og det er ikke de eneste fordele. Det digitale format gør, at filmen ikke bliver slidt men står lige så knivskarp sidste dag som på premieredagen, siger Lars Broen, der er stolt over at kunne bringe den nyeste biografteknologi til Middelfart.
Næste gang biografgængerne skal have 3D-briller på er 8. april under filmen "Clash of the Titans".