Fem gyldne minutterafgjorde kamp
Fem gyldne minutter
afgjorde kamp
Håndbold, kvinder
Serie 1, FS-kval.Nr. Aaby/Båring – GOG 15-20 (14-14)
De 11 tilskuere, der var mødt op i Vestfynshallerne i Nr. Aaby søndag eftermiddag til opgøret i kvindernes Serie 1 mellem Nr. Aaby/Båring og GOG, måtte vente helt til midten af anden halvleg, før kampen tippede til en af siderne.
Indtil det tidspunkt havde det været et fuldstændigt lige opgør, der var præget at intense nærkampe, flotte mål, gode redninger og god gejst fra begge sider.
Men på fem gyldne minutter midt i anden halvleg tippede kampen over til Nr. Aaby.
Betina Strandberg tog i den periode flere gange sagen i egen hånd, og fra forskellige positioner afsluttede hun uden en chance for den sagesløse GOG-keeper. Fra stillingen 18-18 stod der pludselig 23-18, og så var kampen reelt afgjort.
Først da gæsterne holdt et ekstra vågent øje med den stærke gennembrudsspiller, stabiliserede kampen sig igen.
- Jeg synes, vi stod godt i forsvaret i dag. Vores normale målmand, Jannie W. Hansen var på solferie, så i stedet stod Maja Tast. Og hun gjorde det fantastisk, lød det rosende fra den spillende træner, Lone Kristensen, der selv spillede en rigtig god kamp.
Af Christen Seerup
