topbg
Gode lærepenge

Gode
lærepenge

Annonce:

Rudolf Mathis

I hjertet af Kerteminde. Oplev en restaurant fyldt med atmosfære!

Anette Olsen fik den store check overrakt af afdelingsdirektør Ferry Berg. (
Foto: Jesper Gimbel)
Anette Olsen fik 20.000 kroner til sine studier i Norge
Af Jesper Gimbel

Middelfart: Nogle vil måske kalde hende en heldig kartoffel. Og heldig, ja - men kartoffel, nej. Derimod er Anette Olsen snart færdiguddannet cand.merc. fra Handelshøjskolen i Århus - og i Oslo. Og det er her, det med heldet kommer ind i billedet.

Anette Olsen har som en af de heldige fået et studielegat på 20.000 kroner til sit udlandsophold af Danske Bank. Og det er heldigt - det understregede afdelingsdirektør Ferry Berg, Danske Bank i Middelfart, da han forleden overrakte legatet.

- Det er en lodtrækning, som afgør, hvem der får legaterne. Altså ikke noget med, at man går ind og bedømmer de enkelte ansøgninger, fortalte han, da Anette Olsen mødte op for at modtage de mange rare penge.

Hun flyttede fra Strib til Århus for at studere, men har ikke glemt sine rødder på Nordvestfyn.

- Det var derfor, jeg skrev Middelfart afdelingen på i legatansøgningen, sagde hun.

Til august rejser hun til Oslo, hvor hun skal læse i et halvt år, inden hun vender tilbage til Århus og gør studiet færdigt. Næste sommer kan hun så skrive cand.merc. på visitkortet.

Godt 2000 havde søgt om legaterne hos Danske Bank, og omkring 85 var heldige at få dem.

Tophistorier netop nu

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30