topbg
Fra Gibraltar til Middelfart på to hjul

Fra Gibraltar
til
Middelfart
på to hjul

Motionscykelryttere fra Baghjulet er taget til Spaniens sydspids for at cykle hele vejen hjem til Middelfart
Af Michael Fitzwilliams, der skriver til melfar Posten om den cykeltur, han og en gruppe andre medlemmer af Mitionscykelklubben Baghjulet lige nu er i gang med - fra Gibraltar til Middelfart. De er kørt derned i en hotelbus, der rummer både køkken, toilet og sovekabiner - og som ledager dem på cykelturen hjem.

Maden bliver tilberedt hurtigt og uden problemer. Ost og god rødvin smager altså bedst, når den indtages med udsigt over diverse floder.

Nu synes jeg også snart det er på tide vi kommer på cyklerne, på visse områder kan det godt blive lidt klemt, når alle vi selvstændige hoveder rejser sammen.

Vi holder nu vest for Malaga, hvor vi venter på de resterende skal lande. Så dagen i morgen står på bad i havet, almen hygge og endelig transport til vores endelige startsted.

Efter en tur i kabelvognen, som bragte os til "top of the rock", kunne vi fællesskab nyde den medbragte champagne. Den liflige drink skulle indikere den officielle start på turen.

Vi fik set de kendte Gibraltar-aber kombineret med et fantastisk udsyn over området.

Selve turen var på 84 km, og den var lige så hård som forventet. Når man først hænger på stigningerne, får man lynhurtigt et kontant og ubarmhjertigt svar på den aktuelle fysiske tilstand. Det var en temmelig kuperet distance, men tilgengæld meget smuk. Der var en enestående dybde i landskabet, som fremviste sine markerede kurver på aller smukkeste vis.

Tre punkteringer

Dagen bød også på tre punkteringer på min cykel. Det viste sig, at mit bagerste bånd mellem fælg og dæk var krøllet og ganske uanvendeligt. Med hurtig hjælp fra et par cykelkammerater, var hjælpen nær, og vi ordnede sagerne.

Vi ankom til hjertet af Andalusien, hvor byen, som vi skulle overnatte i, stod hvid og knivskarpt på klippen. Vi fik dejlig mad og drikke og nu venter en god nats søvn. I morgen venter 130 km.

Efter et tiltrængt morgenmåltid og blid massage af begge baller, så skulle vi være klar til dagens strabadser. Turen lød på de 130 km, og de startede med at gå en opad. Så maden blev rystet godt på plads. Lige så snart vi havde passeret den bjergkrans, der omgiver Gibraltar og omegn, så forandrede terrænet sig markant. Det blev fuldstændigt fladt, og hastigheden blev sat et par "hakker" op. Såvel hastigheden som samværet i det glidende rulleskift var befriende og lækkert.

Min egen fysiske formåen står fuldstændigt i tråd med forventningerne. Jeg er dog mere end imponeret af de øvrige deltagere, som er væsentlige ældre end mig. De kører rigtig stærkt. Jeg bøjer mig i stor respekt. Set i det perspektiv, så er det uden tvivl en god investering at holde sin krop vedlige.

Hårde etaper venter

De kommende dage byder på 170 km gange tre, så der bliver kroppen og vores "Together we can do it" vitterlig sat på prøve. Men jeg er fuld af fortrøstning til denne skønne gruppe af mennesker, vi har lysten og evnen til at "æde" kilometerne i godt humør.

Vi lagde ud med at køre gennem Sevillia. Byen var som andre storbyer præget af megen morgentrafik, så vi havde mere nok med at passe på os selv i morgenmyldret. Vi blev ført vel igennem. Dagen forinden havde det lokale politi, hjulpet os med ruteplanlægningen.

Turen bragte os til noget af det mest kuperet terræn, jeg har set. Lange stigningen, hvor varmen ubarmhjertigt brager ned for oven. Sveden står i mindre kaskader ud af huden, og vandflasken kører i fast pendulfart ind og ud af munden.

Det var benhårdt og jeg tror alle var hårdt ramt pga. varmen. Det var dog samtidig en meget smuk tur og alle kom skadesløst igennem ... det er det vigtigste.

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30