En temmeligstor kat
En temmelig
stor kat
Michalo's Don Juan i frit svæv - med Eva Køhler som løftestang.
Seneste Nyt
Melfar Posten
De fleste var imponerede over Michalo's Don Juan i Strib
Af Jan BondeFoto: Tim K. Jensen
STRIB: - Hey, dig dér med kameraet - bare vent, til jeg får fat i dig!
Michalo's Don Juan ligner en fyr, der er godt træt af at skulle posere.
For posere måtte han - igen og igen for publikum, da foreningen Viking Cats holdt international katte-udstilling i Strib Fritids- og Aktvivitetscenter i weekenden.
Det er nemlig ikke hver dag, man ser en kat på 7,5 kilo og med en størrelse, der vil kunne de fleste hunderacer til at skule misundeligt.
- Han er kun lidt over et år gammel. Han bliver større endnu, siger Eva Køhler, der er kattens ejer.
Også hun måtte på hårdt arbejde, for det er ikke let at holde sådan 7,5 kilo kat ud i strakte arme ret længe ad gangen - selv om billedet faktisk snyder lidt, for Michalo's Don Juan var såmænd godmodig nok.
Eva Køhler har i alt fire katte hjemme i Århus, men ingen er dem er dog så stor som ham her.
Han er af racen Main Coon, og det er den største katte-race, der findes.
Ellers er hallen under udstillingen fyldt af katte i alle størrelser og udformninger. 130 er der, og de har taget deres 100 ejere med.
Første udstilling
- Vi startede foreningen i februar, og siden har vi knoklet for at få denne - vores første - udstilling på benene, fortæller Mette Lorentzen, der er med i bestyrelsen hos Viking Cats.Reglerne til udstillingen er internationale, og det samme er dommerne, der er fløjet ind fra USA.
-. Det koster en del af få dem hertil, og det dækker vi via udstillernes leje, entré-indtægter og kontingentet i foreningen. Men vi er en non-profit forening, og får vi decideret overskud, går pengene til en dyre-organisation, siger Mette Lorentzen.
Inden weekenden havde foreningen 70 medlemmer, men flere af udstillerne var klar til at melde sig ind, så tallet vil formentlig vokse de kommende uger.
